Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


August 2013


Flere åbningstimer giver flere besøgende


Biblioteksstrategien med øget åbningstid øger besøgene på bibliotekerne. På Bornholm er besøgstallet øget med hele 31%.

Den voldsomme forøgelse af åbningstimerne, der sker i disse år, skyldes især udviklingen af såkaldt åbne biblioteker, altså biblioteker, som har åbent, uden at der er personale til stede. Siden 2009 er antallet ugentlige åbningstimer således forøget med hele 63% på landsplan. Til det statistiske grundlag kan anmærkes, at det kunne være relevant med en opdeling i åbningstimer med eller uden personale.

Flere åbningstimer

Det er dog tydeligt, at de kommuner, som især har været ivrige for at udnytte denne mulighed, er beliggende udenfor storbyområderne. Følger man Danmarks Statistiks opdeling af landet i landsdele, er udviklingen i åbningstimer i forhold til 2009 sådan:
Åbningstimer 2009-2012
  index 2009=100 2012
Landsgennemsnit  100 163
Bornholm 100 381
Sydjylland 100 208
Nordjylland 100 188
Vest- og Sydsjælland 100 181
Vestjylland 100 165
Nordsjælland 100 159
Østjylland 100 153
Fyn 100 134
Østsjælland 100 135
Byen København 100 128
Københavns omegn 100 109
Kilde: Danmarks Statistik. Beregninger: Søndag Aften.

Med andre ord, er det i høj grad de landsdele, som har mange udkantskommuner, som har benyttet muligheden.

Mindre personale

Ser man bort fra Bornholm, er der en tendens til, at de landsdele, som har øget åbningstimerne mest, har beholdt den største andel af personalet.

Personale 2009-2012
  index 2009=100 2012
Landsgennemsnit 100 90
Sydjylland 100 94
Nordjylland 100 93
Vestjylland 100 93
Østsjælland 100 92
Bornholm 100 91
Fyn 100 91
Østjylland 100 90
Vest- og Sydsjælland 100 89
Byen København 100 88
Nordsjælland 100 87
Københavns omegn 100 86
Kilde: Danmarks Statistik. Beregninger: Søndag Aften.

Større besøgstal

På Bornholm er bibliotekernes besøgstal øget med hele 31% siden 2009, så alt tyder på, at den voldsomme forøgelse af antallet ugentlige åbningstimer har givet den ønskede effekt.

Også med hensyn til besøgstallet er der den samme tendens, landsdele med øgede åbningstimer får flere besøgende.

Besøgstal 2009-2012
  index 2009=100 2012
Landsgennemsnit 100 101
Bornholm 100 131
Sydjylland 100 111
Fyn 100 109
Vest- og Sydsjælland 100 105
Byen København 100 104
Østjylland 100 103
Nordjylland 100 103
Københavns omegn 100 96
Vestjylland 100 94
Nordsjælland 100 92
Østsjælland 100 83
Kilde: Danmarks Statistik. Beregninger: Søndag Aften.


Bornholm, Sydjylland, Nordjylland, Vest- og Sydsjælland er de landsdele, som har øget åbningstimerne mærkbart mere end landsgennemsnittet, som er 1,3% forøgelse siden 2009.

Fyn, Byen København og Østjylland har opnået et markant øget besøgstal uden væsentligt udvidede åbningstimer og har samtidigt sparet mere end gennemsnittet på personaletallet.

Læs også:
Bibliotekerne sparer på materialer
Bibliotekernes nøgletal 2012

Søndag Aften 08/2013       Del

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 




Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2012






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997-2013 Søndag Aften.. All rights reserved.